Problemer med helbredet og den fysiske trivsel påvirker den psykiske trivsel 

Helbredsproblemer

Fysiske lidelser, fx smertetilstande kan have vidtrækkende konsekvenser for en række af livets forhold, fx arbejdsliv, socialt liv, sexliv, familie- og fritidsliv. Det er derfor ikke ualmindeligt, at sygdom eller andre fysiske problemer har stor betydning for vores humør og psykiske overskud. I mere alvorlige tilfælde kan det give angst, depression eller psykisk krise. Det kan derfor være en god idé at få professionel støtte og vejledning til at håndtere nogle af de udfordringer, sygdom kan medføre.

Længere nede på siden kan du læse en artikel om sammenhængen mellem krop og sind i forbindelse med kroniske smerter.

I andre tilfælde kan det forholde sig sådan, at det i højere grad er de psykiske forhold og/eller ens adfærdsmønstre, der påvirker og belaster ens fysik. Fx kan det i udviklingen af stress-tilstande være en blanding af pligtopfyldenhed, vanskeligheder med at sige nej, arbejdsforhold og uhensigtsmæssige arbejdsrutiner. Her kan psykologisk rådgivning og behandling hjælpe til at mindske de fysiske gener, hvilket også gælder for andre livsstilssygdomme.

Et andet helbredsrelateret problem er en ubegrundet angst for at blive syg kaldet helbredsangst eller tidligere sygdomsangst eller hypokondri. I dag findes der heldigvis velafprøvede og -dokumenterede metoder til at behandle denne type angst.

Jeg lægger vægt på at arbejde ud fra en forståelse af, at fysisk og psykisk trivsel hænger sammen. Samtidig har jeg fokus på at arbejde med konkrete adfærdsændringer, der hjælper til bedre fysisk trivsel og mindre psykisk belastning. Ofte indebærer den psykologiske rådgivning, at man arbejder med anerkendelsen af, at ens fysik sætter nogle naturlige begrænsninger for, hvad man kan overkomme. 

Psykolog aut., specialist og supervisor i psykoterapi

Adresse

Store Kannikestræde 18, 2. th.,
1169 København K

Kontakt

Kontakt mig på tlf. 22 43 64 20 eller mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it., hvis du vil vide mere eller bestille en tid.